Den Nye Radio er et projekt foranstaltet af Blog by Blog folkene fra Nugurt medier ApS (http://nugurt.dk). Meningen er at bygge bro over den forestilling, at radio er noget, som DR eller store multinationale selskaber ejer ... eller er isoleret hos fattige lokalradioer med begrænset rækkevidde og slet ingen penge.
Internet er den store "åbenbaring", det har i mere end 10 år været muligt at sende radio online via en browser til enhver computer med en højtaler. Vi hos Nugurt medier har lavet professionel NetRadio for fremadsynede kunder siden 1999 og før det transmitteret lyd online. Links til mp3 filer var løsningen.
Da verden omkring os her i Danmark ikke var til den slags fremskridt, begyndte vi for 10 år siden at sende radioprogrammer ud til en stribe lokalradioer under brandet "Holmens Kanal". Glade har de modtaget flere hundrede gratis programmer fra os. Vi fik en ikke-kommerciel sponsor til at betale for produktion og distribution.
Det gør vi stadig ... hvis du gerne vil have lavet en professionel produktion, eller en serie, eller en kampagne ... så skriv til os om et tilbud.